Bergen Adressecontoirs Efterretninger


I ei av bergensavisene skreiv prost Wilhelm Fredrik Koren om tragedien:
Torsdag 22. august om morgenen kl. 7.30, da de fleste mænd allerede var på havet for at fiske, lekede nogle små børn i en lade, og ved uforsigtighed satte de ild i høiet. Da de så ilden, styrtede de forskrækkede ud og gjemte sig. Imidlertid slo ilden mægtig ut fra laden og antænte de nærmeste hus, hvor beboerne med forferdelse styrtede ud og kun med livsfåre, fikk reddet sine små børn. Ustanselig sprang ilden fra hus til hus, og for hver hver lade som antæntes, hævede røgsøilen sig mod himmelen, så at man så den i flere mils atvstand. De fraværende fiskere så også at der var noget på ferde, de ilede hjem, men fandt kun en rygende askehob og grædende kvinder og børn. I løbet av 4 timer var 46 hus jævnet med jorden og 113 mennesker uden hus og de fleste blottet for alt.
De arme, lidende menneskers stilling er forfierdelig. De vandrer nu, gjennom rygende ruiener, hvorunder årenes slit og slæb ligger begravet. Der rinner nu mange tårer, og høit opp over hjergene stiger bedende hjerteres rop til Gud om hjælp - hjælp. Et par dager etter brannen skriver et øienvitne: 
 

Kvinder og børn har husly i nøst og gardfjøser. Mændene overnatter på åben mark ved brandtomterne, som ennu ryger. Ord, formår ikke at beskrive elendigheden. Gud fri oss i nåde fra sådant. (Bergen Adressecontoirs Efterretninger, 31. august 1872).



Forstørr
Avisartikkelen

Forstørr